gravidmassage
ro, afspænding og
omsorg til din gravide krop
Er du gravid, og trænger din krop til lidt ekstra omsorg?
En graviditet er en fantastisk tid, men den kan også være fysisk krævende. Kroppen forandrer sig, maven vokser, og det kan give spændinger, ømhed og en følelse af at være mere belastet i hverdagen.
Med gravidmassage får du en blid og nænsom massage, der er tilpasset din gravide krop og dine behov. Her er der tid til at sænke skuldrene, finde ro og mærke dig selv midt i graviditeten.
tilpasset præcis dig og din graviditet
Ingen graviditeter er ens, og derfor er gravidmassagen heller ikke en fast behandling, hvor alle får det samme.
Vi starter med en kort samtale om, hvordan du har det, og hvad din krop har brug for.
Måske har du spændinger i lænden? Måske er dine ben trætte og fyldt med vand? Måske har du brug for at få løsnet op omkring skuldre og nakke? Eller måske trænger du bare til en stund, hvor du ikke skal noget som helst.
Massagen skræddersyes efter dig og det, der fylder på dagen.
hvad kan gravidmassage hjælpe med?
Gravidmassage kan være en rar måde at give kroppen omsorg under graviditeten, og kan blandt andet have fokus på:
-
Spændinger og ømhed i ryg og lænd
-
Spændinger i nakke og skuldre
-
Ømme og trætte ben
-
Følelsen af tunge ben
-
Afslapning og kropslig ro
-
At skabe en følelse af grounding
-
At give dig et pusterum fra hverdagens mange gøremål
Mange gravide oplever, at det kan være rart at have et rum, hvor fokus ikke er på alt det praktiske omkring baby, men bare på dem selv og deres krop.
plads til både krop og tanker
Hos mig er kommunikation en vigtig del af behandlingen. Du er derfor meget velkommen til at fortælle, hvis der er noget, du går og tænker over. Det kan være tanker om graviditeten, spørgsmål til fødslen, eller tanker om dit kommende forældreskab.
Vi skaber sammen et trygt rum, hvor du kan være præcis, som du er.
Jeg ønsker, at gravidmassage skal være en rolig og nærværende oplevelse, hvor du føler dig tryg fra start til slut. Inden vi går i gang, taler vi om, hvordan du har det, og om der er noget særligt, jeg skal tage hensyn til. Under massagen kan du altid fortælle mig, hvis du ønsker mere eller mindre tryk, en anden position eller noget helt andet. Din krop bestemmer tempoet.
plads til maven på en speciel graviditetsbriks
Massagen foregår på en specialdesignet gravidmassagebriks med plads til maven. Det betyder, at du kan ligge behageligt, selvom maven er blevet stor.
Jeg bruger mandelolie til massagen. Hvis du ønsker det, kan vi også bruge æteriske olier. Vi taler selvfølgelig om det inden behandlingen, så du føler dig tryg ved de produkter, der bliver brugt.
faq
Hvornår kan man få gravidmassage?
Gravidmassage kan være relevant gennem graviditeten, men behandlingen tilpasses altid, hvor du er i din graviditet, og hvordan du har det.
Hvis du har en graviditet med særlige forhold eller er i tvivl om, hvorvidt massage er relevant for dig, er du altid velkommen til at kontakte mig inden booking.
Hvad er gravidmassage?
Gravidmassage er en massage, der er tilpasset den gravide krop. Fokus er på afslapning, velvære og på de områder, hvor du oplever spændinger eller ømhed. Massagen og meget mild, med fokus på drænage og arbejde med medianerne i kroppen.
Kan man få massage, når man er højgravid?
Ja, gravidmassage kan også være relevant sent i graviditeten. Behandlingen tilpasses altid din krop og din graviditet.
Hvilken olie bruger du til gravidmassage?
Jeg bruger mandelolie til massagen. Hvis du ønsker det, kan der også anvendes æteriske olier.
Kan jeg tale om min graviditet under massagen?
Ja. Kommunikation er en vigtig del af min måde at arbejde på. Hvis du har spørgsmål, tanker eller noget, der fylder, er der plads til at tale om det. Du behøver dog ikke tale under behandlingen. Hvis du helst bare vil nyde roen, er der selvfølgelig også plads til det.
Kan min partner komme med?
Det kan vi sagtens aftale. Hvis du gerne vil have din partner med, er I velkomne til at tale med mig om det inden behandlingen.
Kan jeg kombinere gravidmassage med rebozo?
Ja. Du kan tilkøbe 15 minutters rebozo, så behandlingen samlet varer 90 min. og koster 800kr.
Du kan også kombinere det med en fødselsmodnende behandling fra graviditetsuge 37+0. Læs mere her
det praktiske
Varighed: 60 min
For hvem: Gravide uanset hvor langt de er i graviditeten
Sted: I Hillerød eller i eget hjem mod merbetaling i form a mulig transport udgift.
Pris: 650 kr.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre mere.
_edited.jpg)
hvad kan jeg
hjælpe dig med?
Har du spørgsmål, noget du ønsker at tale om,
eller vil du booke en behandling eller er interesseret i et gratis doula kemi-møde?
så skriv gerne en mail på doulamariereedtz@gmail.com
eller find mig på Instagram @doulamarie
Du kan også bare udfylde kontakt formularen
