top of page

lidt (meget)
om mig

Jeg tror på, at alle fødsler er forskellige og at ingen skal stå alene i dem.
Derfor brænder jeg for, at støtte kvinder gennem graviditet, fødsel og barsel, fordi jeg ved, på egen krop, hvor stor en forskel det gør, at blive mødt med nærvær, omsorg og faglig støtte.
Med mig som doula får du et menneske, som er helhjertet med. Den relation vi danner, har en personlig betydning for mig og den historie vi skriver sammen, bærer jeg altid med mig.
Jeg kommer ikke til at styre din fødsel, men jeg går ved din side hele vejen, uanset hvilke drejninger den kan tage og uanset hvilke ønsker du har dig.
Hvorfor blev jeg doula?
Hvis nogen havde fortalt 20-årig Marie, at hun en dag skulle arbejde med graviditet og fødsler, havde hun nok ikke troet det. For mit arbejdsliv begyndte nemlig et helt andet sted.
Jeg er nemlig uddannet markedsføringsøkonom og jeg troede, at jeg havde fundet min vej i livet.
Men så blev jeg mor.
Min første fødsel ændrede mit liv.
Den varede 72 timer og endte med et akut kejsersnit.
Bagefter kæmpede jeg med en stor sorg og skuffelse.
Alligevel ønskede vi hurtigt flere børn og kort efter min søn blev 1 år, blev jeg gravid. Det endte dog med en missed abortion i uge 10, som var en oplevelse som satte dybe spor. Jeg blev gravid igen, men angsten fulgte mig hele vejen. Men jeg fødte en sund og rask dreng ved akut kejsersnit. Og to år senere kommer vores tredje barn til verden, igen ved akut kejsersnit efter en lang kamp på fødestuen.
Tre børn. Tre meget forskellige graviditer, fødsler og efterfødselsperioder, som alle har haft formet mig som doula.
Jeg er den doula som kan være et beroligende nervesystem, du kan læne dig ind i,
hende som fjerner den svedige hårlok fra panden og som kigger dig dybt i øjnene
og siger:
'Du kan godt, jeg tro på dig!'
Derfor arbejder jeg, som jeg gør.
Mine oplevelser har lært mig, hvor vigtigt der er at føle sig set, støttet og hørt.
Jeg ved hvordan det føles, når fødslen ikke bliver som man havde håbet. Men jeg ved derfor også, hvor stor en forskel det gør at have én stående urokkeligt ved sin side -og som græder, hver gang en lille baby kommer til verden.
Jeg kan ikke love dig den perfekte fødsel, men jeg kan love dig, at jeg er med hele vejen uanset hvordan den udvikler sig.
Og hvem er jeg så, når jeg ikke er 'doula marie reedtz'?
Jeg er gift med Anders, som jeg har været sammen med siden 2011.
Jeg har tre børn, to drenge fra hhv. 2021 og 2024 og en pige født i 2026., og vi bor alle i Hillerød.
Jeg elsker at være ved havet, hvilket hele mit doula univers trækker tråde til. Jeg elsker de vilde bølger og roen under dem, og de minder mig om den styrke det kræver at bære, føde og være forældre til et barn.
Hos mig finder du ærlighed, humor, grundighed, nærver, blod, sved, tårer og alt derimellem.
For sådan ser jeg fødsler; de er vilde, rå, smukke, uforudsigelige og ægte.

Mange af mine billeder her på siden er taget af min dygtige veninde og fotograf, Sara Nielsen, som står bag Kompletfoto.
Sara kan tage de smukkeste billeder, af både gravide maver, nyfødte og familier. Hun formår at skabe en tryg og rar stemning når hun fotografere, og er åben for dine idéer til ønskede billeder. Hun er meget kreativ og formår at fange den kærlige stemning, de små smil og kærligheden mellem mennesker.
Besøg hendes Instagram profil, hvor du kan se mange flere af hendes flotte arbejde
kan du lide mine billeder?
bottom of page










