
'I dont catch babies,
I hold mothers'
Hvorfor vælge en doula til din fødsel?
Vidste du, at forskning viser, at det har betydning for fødslens forløb, at have en doula med til sin fødsel? Det kaldes “Doula effekten” og det betyder bl.a at:
-
Man generelt har en bedre fødselsoplevelse
-
Man ser færre medicinske indgreb, når en doula er til stede
-
At den fødende oplever en større følelse af kontrol
-
At fødslerne er kortere og mere rolige
Men hvad er en doula helt præcist?
‘doula’ er et oldgræsk udtryk og betyder ‘kvinde der tjener anden kvinde'. I dag anvendes betegnelsen dog mest om en person (ofte en kvinde), som tilbyder, følelsesmæssig, praktisk og informativ støtte før, under og efter fødslen.
Ved selve fødslen kan en doula agere ekstra fødselspartner og give tryghed, styrke og støtte til den fødende. Som doula er det aldrig deres opgave at erstatte barnets anden forælder eller den anden primære fødselspartner. En doula fungerer snarerer som et ekstra sæt varme hænder, som har fokus på den fødende.
Det er nemlig doulaens opgave, at støtte den fødende i de valg hun tager, og de ønsker hun har til fødslen.
En doula sørger derfor for, at du bliver set og hørt, og føler dig tryg og informeret under hele fødslen og går ikke før, den lille baby er kommet til verden

Overvejer I en doula?
Hvis I overvejer at have en doula med til jeres kommende fødsel, er der her en række vigtige ting at tænke over og gode spørgsmål I kan stille jeres (måske) kommende doula.
Ting at tænke over
-
Kemi og tryghed: En fødsel er en meget sårbar og intens oplevelse. Tillid og tryghed til doula er altafgørende for en god oplevelse.
-
Doulaens rolle vs. jordemoderens rolle: En doula giver følelsesmæssig, fysisk og informativ støtte, men har ingen medicinsk funktion.
-
Partnerens rolle. Tal om hvordan doula og partner bedst kan supplere hinanden.
Gode spørgsmål at stille en doula (psss.. jeg svarer på dem nedenunder)
-
Hvad er din tilgang til fødsler? (Er hun fleksibel og støttende uanset ønsker?)
-
Hvordan arbejder du sammen med partner og personale? (Forstår hun hvordan hun balancere i sin rolle ifht. andre tilstedeværende)
-
Hvordan yder du støtte før, under og efter fødslen?
-
Hvad er din erfaring og uddannelse? (og har hun specialviden i fx. amning, hypnobirthing, traume m.m)
-
Hvordan håndterer du uforudsete situationer? (Hvad gør hun, hvis vi må afvige fra fødselsplanen, eller i skifter mening med noget undervejs)
-
Hvordan er hendes tilgængelighed i terminsperioden?
-
Hvad koster det og hvad er med i prisen? (Klarhed over, hvad I kan forvent, hvor ofte ses I, er der transportudgifter og andre forventninger)

Mig som doula
Som doula arbejder jeg ud fra præmissen om, at intet forløb er ens -da ingen mennesker er ens.
Det er vigtigt for mig, at lære den gravide og hendes partner godt at kende, for at jeg på den måde kan yde bedst mulig støtte. Med det sagt er det også vigtigt for mig, at I ved at jeg ikke på nogen måde ønsker at overtage en partners plads i fødslen. Det er en kæmpe stor livsbegivenhed for jer og mit ønske er, at støtte jer begge to igennem den bedst muligt, men uden at tage over. Det er jeres fødsel.
Svar fra overstående spørgsmål
Hvad er din tilgang til fødsler? (Er hun fleksibel og støttende uanset ønsker?
Jeg har ikke holdning til hvilken type fødsel I ønsker; om den er hjemme eller på hospital, med medicinsk smertelindring eller ej, om I ønsker vaginal fødsel eller planlagt kejsersnit. osv. For mig handler det om, at I føler jer godt klædt på til, at kunne tage de valg som er de rigtige for jer -uanset hvordan de ser ud.
Hvordan arbejder du sammen med partner og personale? (Forstår hun hvordan hun balancere i sin rolle ifht. andre tilstedeværende)
Som doula er jeg meget bevidst om, at jeg i princippet er pårørende Det betyder at jeg ved, at min rolle omfatter at jeg til fødslen yder støtte, omsorg og ikke-medicinsk smertelindring. Jeg mener at det er vigtigt at have et godt samarbejde med det sundhedsfaglige personale, med en åben og ærlig dialog -men jeg er heller ikke bange for at sige til dem, hvis de gør noget som er uhensigtsmæssigt for jer.
Som pårørende ved jeg, at jeg ikke må foretage mig noget medicinsk, må foretage undersøgelser eller komme med konklusioner og/ eller fortolkninger på eks. blodtryk, hjertelyd, puls osv.
Som doula overfor en partner eller anden primær fødselspartner, ved jeg hvornår jeg skal give plads, træde til side eller opmuntre til, at de kan yde hjælp og støtte til den fødende. Derudover sørger jeg for, at de også er med på hvad der sker i rummet så de også er trygge.
Hvordan yder du støtte før, under og efter fødslen?
I et basis forløb tilbyder jeg altid en indledende samtale (kemi tjek), for at se om vores personlighed, værdier og kemi passer sammen og for at få en idé om, om vi sammen kan skabe et trygt og tillidsfuldt rum.
Herefter har vi tre sessioner sammen (3x2 timer) hvor vi har fødselsforberedelse, som er skræddersyet efter hvad der fylder hos jer. Jeg har dog nogle punkter som jeg altid ønsker at gennemgå såsom smertelindring, hvordan I reagerer i forskellige situationer og hvad ønsker og tanker i har for nødstilfælde såsom akut kejsersnit. Derudover gennemgår vi også en masse teknikker såsom rebozo og tryk, snakker praktik ved fødslen og om amning (hvis ønskes).
Jeg er på kald fra uge 38-42, hvor telefonen altid er åben og jeg kan træde til når som helst når fødslen er aktivt i gang. (Når dette er sagt så er man ALTID velkommen til at kontakte mig, men de uger er, så at sige, der hvor min egen personlige kalender ikke bliver fyldt op med aftaler).
Efter fødslen har vi 1-2 efterfødselssamtaler, alt efter behov.
I et forløb modtager du et fødselskompendie, fødselsbrev og ammekompendie (hvis ønskes).
Hvad er din erfaring og uddannelse? (og har hun specialviden i fx. amning, hypnobirthing, traume m.m)
Min uddannelse er:
-
NLP Master Coach fra NLP Huset ( 2023)
-
Fødselsterapeut fra Fødselsterapeuten (2024)
-
Ammeterapeut fra Fødselsterapeuten (2024)
-
Gravidmassør fra Jordemoderhuset (2024)
-
Baby massage vejleder fra Massørteamet (2015)
Jeg har derudover praktisk erfaring i at arbejde med problemstillinger som:
-
Tidligere graviditetstab -både tidligt og sent
-
Kejsersnit
-
Angst og/eller psykisk sårbarhed
-
Svære ammeforløb
-
Depression
Jeg har erfaring i at arbejde med følgende teknikker
-
Naturlig smertelindring som rebozo, trykserie og akupressur
-
Hypno Birthing
Hvordan håndterer du uforudsete situationer? (Hvad gør du, hvis vi må afvige fra fødselsplanen, eller i skifter mening undervejs)
For mig er det vigtigt at man ved, at man altid kan, og til tider bliver nødt til, at skifte retning.
Ved en situation hvor I fra det sundhedsfaglige personale bliver tilbudt indgreb, som omhandler at afvige fra den ønskede fødselsplan, handler det først og fremmest om, at rummet forbliver trygt. Det gør jeg ved at sikre mig, at den gravide og partner forstår hvad der sker på stuen, at de samtykker og at de kan overskue konsekvensen af, at afvige fra den fødselsplan de drømmer om. Nogle gange kan det betyde at vi må bede det sundhedsfaglige personale om at uddybe grunden til at vi må afvige, at den fødende og partner får tid alene til at snakke sammen eller vi beder om betænkningstid og / eller alternativer til indgrebet.
Hvis man selv ønsker at afvige fra den fødselsplan vi har talt om, så skal I vide, at jeg altid støtter jer. Jeg vil dog sikre mig, at I altid er med på hvad der sker omkring jer og at I tager et valg på et informeret grundlag.
Frivillig doula hos Fødselshjælpen
Fødselshjælpen er en NGO som tilbyder gratis hjælp til gravide, som af forskellige årsager er i en sårbar situation og har brug for en ekstra fødsels partner under deres fødsel -men som ikke har råd til at købe den støtte.
I sensommeren 2024 blev jeg en del af Fødselshjælpen som frivillig doula. Her har mine kompetenceområder været fødselsforberedelse, amme forberedelse, rebozo og samtaler om at være en støttende fødsels partner under fødslen.
Det har været ekstremt givende for mig, at være en del af Fødselshjælpen og jeg er taknemmelig over at de ville have mig med på holdet, samt beæret over, den tillid de gravide og deres partner har mødt mig med.
Og så var det også i et forløb hos Fødselshjælpen at jeg fik min ilddåb som doula, da jeg var med til min første fødsel i december 2024.
Hvis du vil læse mere om Fødselshjælpen, eller måske søge din egen fødselshjælper, kan du læse mere her.
