top of page
Doula marie reedtz(2)pp_edited.jpg

Fødekammen: dit hemmelige våben til fødslen

29. jun.
2 min læsning

Opdateret: for 1 dag siden

Veerne bulrer afsted.

Du har ondt, og mærker en uro i kroppen.

Du ved du kan, men mister fokus.


Fødekammen er ikke et vidundermiddel, men tæt på. Den er et lille redskab, som du kan bruge som naturlig smertelindring i fødslen, til når du har brug for at skabe grounding i kroppen, aflede smerten eller skabe fokus.


Kammens funktion bygger på gate-keeping-princippet, hvor nervesystemet påvirkes af flere samtidige sanseindtryk. Det vil sige, din hjerne kan ikke bearbejde fuld smerte flere steder på kroppen samtidig, så ved at påføre smerte (ved at klemme kammen), trækker den nogle af smerteimpulserne fra et andet sted (fra veen) Mange oplever derfor kammen som et enkelt og brugbart redskab til at håndtere veernes intensitet.

Ved at holde kammen fast i hånden under en ve stimuleres trykpunkter i håndfladen, hvilket kan hjælpe med at flytte fokus under veerne.

 

Fordele ved en fødekam

  • Naturlig smertelindring

  • Let at have med og bruge

  • Kan kombineres med vejrtrækningsteknikker, hypnobirthing og andre akupressur punkter

  • Giver fokus og kontrol af smertehåndtering


Som doula anbefaler jeg ofte fødekammen som en del af en bredere værktøjskasse til fødslen sammen med vejrtrækning, bevægelse, massage og støtte fra din fødselspartner.

 

 

 

Brugsanvisning:

  • Kammens tænder ligges i håndfladen, med den flade side udad

  • Klem om kammen, når veerne er i gang

  • Slip kammen når veen aftager

  • Kombinér med vejrtrækning eller hypnobirthing teknikker


Brug ikke kammen så hårdt, at det giver blå mærker, sår eller følelsesløshed i hånden. Hvis hånden begynder at sove eller blive følelsesløs, skal du holde pause. Længerevarende tryk på samme sted kan give ubehag eller overbelastning af hånden. Skift hånd eller hold pauser efter behov.



Teknikker

Som beskrevet kan fødselskammen kombineres med andre smertelindrende teknikker under fødslen.


Gør brug af dyb vejrtrækning

Mellem veerne kan du, for at berolige dit nervesystem og for at få slappet af i en spændt krop, gøre bevidst brug af din vejrtrækning.

  • Træk vejret dybt ind gennem næsen i 4 sekunder

  • Pust langsomt ud gennem munden i 6-8 sekunder.

  • Hold skuldre nede

  • Lad kæben være afslappet.


Tæl vejrtrækningen

En anden vejrtrækningsmetode er at tælle din vejrtrækning med forål at aflede og skabe rolig og meditativ mental tilstand.

  • Fokuser på at tælle f.eks til 4 ved indånding og 8 på udånding. 

  • Skab en rytme som kan holde dig fokuseret


Bevægelse og stilling skift

Gå, stå, bevæge hofterne, bruge en yogabold eller andet til, at holde kroppen i gang.


Varm vand

I karbad eller en bruser på lænden eller maven kan give dig en afslappet følelse i kroppen, som samtidig afspænder musklerne.


Massage og tryk

Få en tryk serie, eller tryk på lænd eller mave, for gate-keeping. Tryk fødderne mod gulvet / madrassen for at give grounding.



Skal du have din egen fødselskam med til fødslen?

Fødselskammen fylder næsten ingenting i hospitalstasken og kan bruges både hjemme, under transporten til fødestedet og på fødegangen.

Du kan købe den hos mig, lige her

Fødsels kam, bred, pris inkl. forsendelse
DKK 89.00
Køb nu

Relaterede indlæg

Se alle

Kommentarer


bottom of page